Handelsbetingelser

Rygaard IVS
Alhøjvænget 12
4220 Korsør
TLF: +45 41819787
Email: rygaard-firma@hotmail.com
CVR: 38842684

1. Generelt

Rygaard IVS stiller et abonnement, baseret på online tjeneste/ydelse, til rådighed på https://ejerbolig.koeboglejminbolig.dk/, som er en underside til https://koeboglejminbolig.dk/. Den online tjeneste/ydelse er formidling af bolig/boliger. Abonnementet, som er baseret på online tjeneste/ydelse vil herefter skrives som “Tjeneste/ydelse”. Vilkårene er gældende mellem den enkelte bruger og Rygaard IVS.
Disse vilkår og betingelser for brug gælder for aftaler mellem Rygaard IVS og én fysisk person eller én virksomhed (herefter “Brugeren”) vedrørende Tjenesten/ydelsen. Kun virksomheder eller personer, der er 18 år eller ældre og bor i Danmark, kan indgå en aftale med Rygaard IVS vedrørende Tjenesten/ydelsen.
Disse Betingelser udgør samlet den aftale, der er gældende mellem Brugeren og Rygaard IVS (herefter “Aftalen”).
For at få adgang til Tjenesten/ydelsen, skal Brugeren læse og acceptere handelsbetingelserne (og når det er gjort, ses Aftalen som godkendt).
Hvis du er køber, og er på udgik efter en bolig, så er det gratis at søge efter boliger og kontakte sælger, og dette kræver ikke en bruger eller abonnement. Men hvis du er sælger af en bolig, kræver det, at du opretter en bruger og køber et abonnement hos os for at din boligannonce bliver offentliggjort og kan ses af købere.

2. Ydelsens omfang

Tjenesten/ydelsen giver Brugeren adgang til Rygaard IVS’s tjenester på https://ejerbolig.koeboglejminbolig.dk/, som bestemt ved køb.

3. Adgang til Tjenesten/ydelsen

Brugeren skal for at få adgang til Tjenesten/ydelsen registrere en brugerkonto på portalen. Dette kræver køb af et af de mulige abonnementer og dermed betaling, hvilket oplyses ved køb.

4. Registrering og brugeradgang

Brugeren er ansvarlig for at sikre, at de angivne oplysninger er korrekte på registreringstidspunktet. Ved registrering må Brugeren kun give oplysninger vedrørende egne betalings- og kreditkort.
Ved registrering skal Brugeren angive sin email og en adgangskode (herefter “Login Oplysninger”). Brugerens Login Oplysninger er personlige og må ikke bruges af andre med mindre andet er anført på produktet.
Brugeren skal opbevare Login Oplysningerne på et sikkert sted, således at andre ikke kan få uberettiget adgang til dem. Brugeren er ansvarlig for al brug af sin brugerkonto.
Hvis Brugeren får mistanke om ulovlig brug af Brugerens Login Oplysninger, skal Brugeren omgående underrette Rygaard IVS samt ændre sin adgangskode.

5. Gebyrer og Betaling

Gebyrer og priser for Tjenesten/ydelsen skal betales i henhold til den til enhver tid gældende prisliste, der er tilgængelig på hjemmesiden, og som fastlægges ved køb.
Betaling for Tjenesten/ydelsen (abonnementet) sker forud hver måned. Brugeren bliver altså opkrævet en månedlig betaling for Tjenesten/ydelsen.
Når Brugeren har købt Tjenesten/ydelsen og skal betale første gang, så vil Brugeren kun skulle betale for det, der er tilbage af den pågældende måned (det bliver automatisk udregnet i forhold til antal dage tilbage i måneden og så ud fra den normale månedspris). Herefter, altså ved start af den næste måned (den 1. i den næste måned) vil prisen, som Brugeren skal betale, være normalpris igen, altså den pris, som er bestemt ved køb, og kan ses på prislisten på hjemmesiden.
Brugeren skal udføre betalingen for Tjenesten/ydelsen (abonnementet) via de af Rygaard IVS tilbudte betalingsmidler på hjemmesiden. Brugeren forpligter sig til at underskrive de nødvendige dokumenter, og til ved hver betalingsdato at have tilstrækkelige midler til betaling tilgængelige via det valgte betalingsmiddel.

6. Tilpasninger og ændringer

Rygaard IVS forbeholder sig retten til at ændre prisen for Tjenesten/ydelsen. Ændringen skal meddeles til Brugeren senest tredive (30) dage inden ændringen træder i kraft. I tilfælde af sådanne ændringer er Brugeren berettiget til at opsige abonnementet med virkning fra den dag, hvor ændringen træder i kraft. Hvis Brugeren ikke opsiger abonnementet før ændringen træder i kraft, skal det betragtes som accept af ændringen.
Ændringer, der er til åbenbar fordel for Brugeren, gælder med det samme uden opsigelsesret for Brugeren.
Rygaard IVS forbeholder sig retten til at ændre Handelsbetingelser ensidigt (uden Brugeren behøver at være enig i ændringen).

7. Aftalens løbetid og opsigelse af abonnement

Når Brugeren har købt Tjenesten/ydelsen og skal betale første gang, så vil Brugeren kun skulle betale for det, der er tilbage af den pågældende måned (det bliver automatisk udregnet i forhold til antal dage tilbage i måneden og så ud fra den normale månedspris). Herefter, altså ved start af den næste måned (den 1. i den næste måned) tegnes Tjenesten/ydelsen for en periode på én (1) måned, og forlænges automatisk den 1. i hver måned med en ny periode på yderligere en (1) måned. Sådan vil det fortsætte indtil Brugeren eller Rygaard IVS opsiger Aftalen.
Opsigelse af Tjenesten/ydelsen (og hermed abonnementet) kan Brugeren altid gøre. Dette kan nemt gøres ved enten at følge anvisningerne i ”Guide – Sådan gør du” eller ved at kontakte vores kundeservice på mail kontakt@koeboglejminbolig.dk eller på telefonnummeret +4541673940.

8. Betaling

Rygaard IVS modtager online betalinger med Visa, Mastercard, American Express.
Betaling vil først blive trukket på din konto, når det virtuelle produkt er oprettet med mindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.
Alle beløb på hjemmesiden er inklusiv moms (undtagen på ”Kurv”-siden og ”Opret bruger og Betaling”-siden, hvor beløbene vises både eksklusiv og inklusiv moms).
Rygaard IVS benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.
Rygaard IVS’s egen hjemmeside bruger ligeledes kryptering med SSL protokol.

9. Afkald på fortrydelsesret

Ved at købe Tjenesten/ydelsen og acceptere betingelserne og godkende Aftalen samtykker Brugeren til at Tjenesten/ydelsen leveres direkte, og at indholdet på hjemmesiden (Tjenesten/ydelsen) omgående gøres tilgængeligt for Brugeren. Brugeren samtykker dermed samtidig til, at der ingen fortrydelsesret gælder efter den danske forbrugeraftalelov, så snart levering af Tjenesten/ydelsen er påbegyndt. Hvis Brugeren har købt Tjenesten/ydelsen og accepteret betingelserne og godkendt Aftalen, og levering af Tjenesten/ydelsen er påbegyndt, men Brugeren ikke længere ønsker at benytte Tjenesten/ydelsen eller være bundet af Aftalen, skal Brugeren opsige Aftalen i overensstemmelse med punkt ”Aftalens løbetid og opsigelse af abonnement” ovenfor.

10. Klagemuligheder

Ønsker du at klage over en Tjeneste/ydelse købt af Rygaard IVS på https://ejerbolig.koeboglejminbolig.dk/, bedes du kontakte vores kundeservice på mail kontakt@koeboglejminbolig.dk eller på telefonnummeret +4541673940. Her vil vi forsøge at fikse din klage.
Derudover har du, som forbruger, muligheden:
Klager over ydelser kan sendes til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.forbrug.dk
For EU-borgere uden for EU skal klager sendes via EU Kommissionens online klageplatform.
ec.europa.eu
Ved klage skal vores email-adresse angives: Rygaard-firma@hotmail.com samt hjemmesiden du har købt varen på.

11. Lov og værneting

Rygaard IVS er beliggende i Danmark og er en dansk virksomhed. Det er dermed Danmarks love, der er gældende.
Hvis Brugeren vil indbringe et sagsanlæg kan det gøres til retten i Næstved.

12. Ansvarsfraskrivelse

Rygaard IVS fraskriver sig alt ansvar i forhold til eventuelle tab, skader, indbrud mv. på boliger eller personer oplyst på hjemmesiden. Rygaard IVS fraskriver sig yderligere alt ansvar overfor hvis der skulle opstå problemer mellem en Bruger og en mulig køber eller en anden person, eller mellem to Brugere. Rygaard IVS fraskriver sig yderligere alt ansvar overfor fejl ved Tjenesten/ydelsen, som ikke er inden for Rygaard IVS´s kontrol eller som på anden måde skyldes Brugerens anvendelse af udstyr eller Brugerens uagtsomhed. Rygaard IVS fraskriver sig yderligere alt ansvar for skader eller tab, som Brugeren eller andre parter har pådraget sig ved brug af hjemmesiden eller Tjenesten/ydelsen.

13. Kunde- & Privatlivspolitik

Vi videresælger ikke personlige oplysninger. Du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger.
For at du kan indgå aftale med Rygaard IVS, har vi brug for følgende oplysninger:
. Navn
. Adresse
. Telefonnummer
. E-mail adresse
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere ydelsen / det virtuelle produkt til dig.
Når Brugeren accepterer Handelsbetingelserne accepterer Brugeren samtidig, at Brugerens navn, adresse, telefonnummer og e-mail kan ses på vores hjemmeside af alle andre, når Brugeren har oprettet en salgsannonce.
Når Brugeren accepterer Handelsbetingelserne accepterer Brugeren også, at Brugerens bolig (altså Brugerens boligannonce og bolig generelt) må deles på diverse sociale medier og andre steder.
Personoplysningerne registreres hos Rygaard IVS og opbevares i den tid, Brugeren har en brugerkonto på vores hjemmeside. Hvis Brugeren sletter sin brugerkonto på vores hjemmeside, så vil personoplysningerne blive slettet (så personoplysningerne vil altså kun blive slettet, hvis Brugeren sletter sin brugerkonto, og altså ikke hvis Brugeren kun opsiger Tjenesten/ydelsen).
Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.
Direktøren og de ansatte for Rygaard IVS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Den dataansvarlige i Rygaard IVS er: Viktor Jensen.
Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Som registreret hos Rygaard IVS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Rygaard-firma@hotmail.com.